Jens Pedersen-Bjergaard

Jens Pedersen-Bjergaard (født 1932) var æresmedlem af Dansk Hæmatologisk Selskab i perioden 2016 og indtil sin død i 2021.

JPB arbejdede inden sin pensionering som hæmatolog, dels på daværende Finseninstituttet og siden på Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet. I en lang årrække var han daglig leder af kromosomlaboratoriet under Klinisk Genetisk Klinik på Rigshospitalet. Det var under den periode, at JPB udførte sit banebrydende arbejde indenfor sekundære leukæmier, der førte til en bedre forståelse for de mekanismer der lå bag leukæmiudviklingen som følge af henholdsvis alkylerende kemoterapeutika og topoisomerasehæmmere.

Arbejdet er internationalt meget anerkendt og Jens Pedersen-Bjergaard har holdt talrige foredrag ved internationale kongresser og modtaget præstigefyldte hæderspriser.